Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Alkoholpolitik for Virksomheder: Gode Råd og Fordele

Alkoholpolitik for virksomheder

Vejledende undersøgelser viser, at flere ansatte i virksomheder kender en person, der oplever problemer med at passe sit arbejde pga. et usundt forhold til alkohol. Ofte forsøger kollegerne at hjælpe vedkommende eller dække over personens fejl, men uden held. Til sidst kan de ansattes tolerance blive erstattet af irritation, og sprede en dårlig stemning på arbejdspladsen.  

Omvendt er der også studier, som klargør, at hvis arbejdspladsen har en sund alkoholpolitik, og støtter medarbejdere, der lider af et misbrug, er der store chancer for fine resultater:

  • 63% af de ansatte med alkoholproblemer gennemfører en alkoholbehandling, hvis virksomheden henviser dem til behandlingen. Dette tal er højt sammenlignet med de 19%, der gennemfører en alkoholbehandling, når skadestuen eller sygehuset har henvist til alkoholbehandlingen

I denne artikel vil vi derfor gennemgå en række emner, der kan gøre dig klogere på, hvad en alkoholpolitik indebærer, og hvilke fordele det kan have for den ansatte og arbejdspladsen.

Inden vi beskriver, hvad der kendetegner en alkoholpolitik, så lad os se på, hvorvidt det egentlig er tilladt at drikke i arbejdstiden. 

Er det tilladt at drikke i arbejdstiden?

For mindre end 150 år siden var det ikke ualmindeligt for arbejderne at drikke brændevin og øl i arbejdstiden, fx havde Carlsberg en alkoholkultur, hvor medarbejdere måtte drikke fire liter øl i arbejdstiden. 

Det er dog blevet mere almindeligt gennem de sidste 10-20 år, at de ansatte og ledelsen ikke drikker alkohol på arbejdspladsen. Dette skyldes bl.a. krav til en øget effektivitet, der ikke er forenelig med et stort alkoholforbrug. Det er netop også af den årsag mange virksomheder har valgt at indføre en alkoholpolitik på arbejdspladsen. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser bl.a. at:

  • På 60% af arbejdspladserne er alkohol forbudt i arbejdstiden. Hertil er der undtagelser, fx i forbindelse med arrangementer
  • 23% af danske virksomheder har et totalforbud mod alkohol
  • På 1% af landets arbejdspladser tillades alkohol. Det er værd at nævne, at der typisk er en begrænsning på antallet af genstande

Hvad er en alkoholpolitik?

En alkoholpolitik er en politik i virksomheden, der er med til at definere tydelige retningslinjer for alkohol på arbejdspladsen, og hvad der i den forbindelse forventes af medarbejderne. Den gode alkohol- og rusmiddelpolitik bør bl.a. tage stilling til, hvorledes jeres virksomhed supportere ansatte med et alkohol- eller andet rusmiddelproblem. Desuden skal alkoholpolitikken også klargøre, hvilke konsekvenser eller sanktioner, som gør sig gældende, hvis en medarbejder ikke overholder retningslinjerne. 

alkoholpolitik 

En solid alkoholpolitik er ligeledes kendetegnet ved, at virksomheden har et netværk af nøglepersoner, der er ansvarlige for at tilbyde hjælp og støtte til kolleger, der lider af et alkoholmisbrug. Disse nøglemedarbejdere kan vælges ud fra deres stilling og ansvar på arbejdspladsen, fx en leder eller ansat, der har et tillidshverv, som tillids- eller sikkerhedsrepræsentant - men det kan også være en vellidt kollega. 

Hvad er fordelene ved at indføre en alkoholpolitik på sin arbejdsplads?

Der kan være adskillige årsager til, hvorfor det er en god ide at introducere en alkoholpolitik på arbejdspladsen:

  • Kvalitet: En effektiv alkoholpolitik kan betyde, at medarbejderstaben og ledelsen leverer arbejde af større kvalitet. Desuden bliver virksomheder mødt af stigende krav ift. effektivitet, arbejdsmiljø, sikkerhed, trivsel, kvalitet og indtjening, hvorfor det er afgørende med en velfungerende arbejdsplads
  • Brandværdi: Et stort alkoholforbrug kan også belaste virksomheden, fx i form af øget fravær, ringe kvalitet eller arbejdsulykker, der kan skade arbejdspladsens image. Derudover er det ofte bløde værdier, der tiltrækker kvalificeret arbejdskraft, hvorfor det måske kan medføre at arbejdspladsen kan finde flere talenter
  • Damage control: En fornuftig alkoholpolitik kan sikre, at der bliver taget hånd om ansatte, der har et alkoholmisbrug. På den måde kan virksomheden gribe ind, og bidrage til at problemerne ikke får lov til at udvikle sig. 

Det er også værd at pointere, at en vigtigt grund til at indføre en alkoholpolitik på arbejdspladsen er, at alle oplever et medansvar for at et alkoholproblem ikke får lov til at udvikle sig i det skjulte. Hvis der bliver grebet ind tidligt overfor et potentielt alkoholmisbrug, reducerer det også de menneskelige og økonomiske omkostninger for både medarbejderen, familien, kollegerne og arbejdspladsen som helhed. 

Vejledende undersøgelser understreger ligeledes, at alkohol og arbejde som hovedregel ikke hører sammen. Hvis du gerne vil udarbejde en alkoholpolitik for din virksomhed, er det dog afgørende at alle på arbejdspladsen får en mulighed for at ytre deres synspunkter, herunder undtagelser, som kan indskrives i alkoholpolitikken. Her kan det fx aftales, at alkohol er tilladt i forbindelse med jubilæer eller virksomhedsfester. 

En alkoholpolitik handler derfor om at skabe en god arbejdskultur, og et godt arbejdsmiljø, hvilket du kan se mere om her: