Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Payment types: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Hvad er et fleksjob? Læs om fleksjobregler og lønforhold

Fleksjob

Et fleksjob giver borgere med en nedsat arbejdsevne en chance for at blive en del af arbejdsmarkedet. 

I denne artikel vil vi besvare en række centrale spørgsmål, der kan gøre dig klogere på de følgende emner:

  • Hvad et fleksjob indebærer
  • Hvilke regler, der gør sig gældende før man kan få et fleksjob
  • Hvilke fleksjobregler arbejdsgivere skal være opmærksom på
  • Hvad en fleksjobansat får udbetalt i løn

Hvad er et fleksjob?

Et fleksjob er en arbejdsmulighed for borgere, der pga. en varig og betragtelig nedsat arbejdsevne ikke kan tilegne sig eller fastholde beskæftigelse på normale arbejdsvilkår. 

Fleksjobs kan blive tilbudt i både private eller offentlige virksomheder, hvor der tages hensyn til den enkelte medarbejders arbejdsevner, fx kan den ansatte arbejde på nedsat tid med dertilhørende fysiske eller psykiske hensyn. På den måde tages der højde for elementer såsom arbejdstempo, arbejdsopgaver, pauser og arbejdstider. Arbejdsdagen bliver således skræddersyet efter medarbejderens arbejdsevner. 

Dertil bør det bemærkes, at d. 1. januar 2013 blev der introduceret nye fleksjobregler. Det vil sige at der gælder forskellige regler for medarbejdere med fleksjobs afhængig af, hvorvidt den ansatte var i fleksjob før eller efter d. 1. januar 2013. 

En fleksjobber kan typisk ikke blive pålagt overarbejde, idet medarbejderen tidligere har fået en vurdering af, hvor mange timer vedkommende kan holde til at arbejde på daglig basis. Dog er det muligt at omlægge sine timer til en anden fordeling i specifikke tilfælde, fx i forbindelse med personalemøder og kursusforløb. 

Du har nu en bedre forståelse af, hvad et fleksjob indebærer. Derfor vil vi i det næste afsnit gennemgå, hvem der kan få et fleksjob. 

Hvilke regler gælder før man kan få et fleksjob?

Det er kommunen, der afgør, hvorvidt en person skal ansættes i en fleksjobstilling. Desuden bidrager kommunen også med løn til fleksjob medarbejderen. De følgende krav skal være opfyldt, før en borger kan blive godkendt til et fleksjob. Personen: 

  • Er under pensionsalderen
  • Får ikke udbetalt førtidspension
  • Har varig og betragtelig nedsat arbejdsevne, der medfører, at pesonen ikke er i stand til at arbejde på almindelige arbejdsvilkår
  • Har afprøvet alle relevante arbejdstilbud inden personen bliver fleksjobansat 

Hvilke fleksjobregler skal en arbejdsgiver være opmærksom på?

En arbejdsgiver skal være opmærksom på at det er lovpligtigt at tilpasse arbejdet til medarbejderen, hvis den ansatte har behov for dette – uanset om der er tale om en ordinær medarbejder eller en fleksjobber med nedsat arbejdsevne.

Dette fremgår af Forskelsbehandlingsloven. 

flexjob regler

Hvis en af dine ansatte har et handicap, skal du derfor sørge for at tilpasse de daglige arbejdsrutiner på en hensigtsmæssig måde, hvormed medarbejderen kan udføre opgaverne på bedste vis på trods af sit handicap. Desuden er det som udgangspunkt ikke tilladt at afskedige en ansat med et handicap pga. vedkommendes behov for tilpasset arbejdsrutiner. Det er dog muligt at afskedige den ansatte, hvis tilpasningerne er tilstrækkelig problematiske for virksomheden.

Det er også værd at nævne, at arbejdsgiveren udelukkende betaler for det arbejde den ansatte udfører. Med andre ord betyder det, at du betaler for den effektive arbejdstid. Kommunen vil supplere den udbetalte løn med et fleksløntilskud. 

I forhold til overarbejde i et fleksjob er reglerne, at det ikke er muligt for en medarbejder at have overarbejde. Det skyldes begrænsningen i arbejdsevnen.

Hvad tjener en fleksjobansat?

Lønniveauet for en fleksjob medarbejder bestemmes af, hvorvidt personen er ansat i et fleksjob før eller efter d. 1 januar 2013, hvor de nye fleksjobregler trådte i kraft.

Hvis medarbejderen er ansat efter d. 1 januar 2013, bliver personen udbetalt løn for den reelle arbejdsindsats. Det betyder, at den fleksjobansatte får løn for effektivitet og ikke for antallet af timer den ansatte befinder sig på arbejdspladsen. Det er jobcenterets ansvar at vurdere den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet. Denne bedømmelse etablerer grundlaget for aftalen mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 

Vi har opstillet 2 eksempler nedenfor: 

  • Eksempel 1: Jobcenteret vurderer Janus kan arbejde 20 timer ugentlig med en intensitet på 100%. Derfor bliver Janus aflønnet for 20 timers arbejde ugentlig 
  • Eksempel 2: Jobcenteret vurderer at Emma kan arbejde 30 timer om ugen, men med en intensitet på 50%, idet hun har brug for hvilepauser i løbet af arbejdsdagen. Således aflønnes Emma for 15 timers arbejde om ugen

Desuden får fleksjob medarbejderen også et tilskud fra kommunen. Beløbet bliver dog reguleret på baggrund af den ansattes lønindtægt fra arbejdspladsen.

En fleksjob medarbejder, der er ansat før d. 1 januar 2013, får derimod en overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkårene er defineret i samarbejde med de faglige organisationer. Derudover modtager virksomheden et offentligt tilskud, som er tilsvarende halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn.

Tilskuddet afhænger endvidere af den ansattes arbejdsevne, og bliver taget op til revurdering løbende. 

Vil du gerne vide mere om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, så se her: