Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Hjemmearbejdsplads - Se: Regler - Fordele og Ulemper

Hjemmearbejdsplads

Hjemmearbejde er blevet mere populært med årene, især efter covid-19 pandemien. En hjemmearbejdsplads kan både have fordele og ulemper, og dertil er der en række regler som arbejdsgiveren skal være opmærksom på.

Derfor vil vi i denne artikel gøre dig klogere på, hvilke regler, der er gældende ift. hjemmearbejde, og derefter gennemgå fordele og ulemper ved hjemmearbejde. 

Hvilke regler gælder ved hjemmearbejde?

Hjemmearbejdspladsen skal som udgangspunkt følge de samme regler om arbejdsmiljø, der gør sig gældende på en almindelig arbejdsplads. Dette er tilfældet, hvis skærmarbejdet i hjemmet udføres regelmæssigt, og svarer til mindst en arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer dagligt i løbet af arbejdsugen.

Det indebærer bl.a. at hjemmearbejdspladsen skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig. Desuden skal hjemmearbejdspladsen give medarbejderen arbejdsvilkår, der kultiverer effektivt og uforstyrret arbejde. 

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderens hjemmearbejdsplads er indrettet og forsynet med relevant inventar.

Den ansatte skal ligeledes være udstyret med basale komponenter såsom en skærm, mus og tastatur. Endvidere er det vigtigt, at den ansatte har et bord og en stol, der er tilpasset vedkommendes krop og arbejdsopgaver. 

Derudover skal arbejdsgiveren også tage stilling til en række spørgsmål om: 

  • Datasikkerhed
  • IT-sikkerhed
  • Lagring
  • Opbevaring
hjemmearbejdsplads

idet hjemmearbejde typisk flytter arbejdspladsens data til et mindre kontrolleret miljø.

Derfor er det fx afgørende, at arbejdsgiveren og arbejdstageren har en tydelig aftale om, hvordan udstyret må blive benyttet i det private. Privat brug af computeren til spil, film eller tilfældige internets søgninger kan øge risikoen for virusangreb, ødelæggelse af data og tekniske fejl. 

Denne type aftale kan omfatte følgende elementer: 

  • Hvorvidt medarbejderen må anvende sin private e-mail på arbejdscomputeren
  • Om den ansatte kan benytte udstyret til privat brug af internettet
  • Hvorvidt adgangen til computeren er begrænset til den ansatte, eller om vedkommendes familie kan låne udstyret

Hvad er fordelene ved hjemmearbejde?

Hjemmearbejde kan give medarbejderne mere frihed og fleksibilitet ift. deres arbejdsopgaver. Det kan således øge arbejdsglæden og motivationen. Desuden kan hjemmearbejde også have følgende fordele for både medarbejderen og arbejdspladsen:

  • Medarbejderen kan planlægge sin arbejdsdag mere fleksibelt, hvilket kan betyde, at den ansatte oplever at arbejde og familieliv får en større sammenhængskraft
  • Den ansatte kan spare tid og penge på transport til og fra arbejdet, hvilket er til gavn for både medarbejderen og arbejdsgiveren
  • Medarbejderen kan få mere arbejdsro til opgaver, og undgå unødvendige forstyrrelser fra kollegaer 
  • Hvis den ansatte selv har mulighed for at bestemme, hvorvidt vedkommende kan arbejde hjemmefra, kan det give en følelse af medindflydelse. Dette er særlig fordelagtigt ift. mental og fysisk sundhed på arbejdspladsen
  • Medarbejderen kan få en fornemmelse af tillid fra arbejdsgiverens side, idet den ansatte får lov til at arbejde uden opsyn

Ovenstående fordele kan også medføre til, at arbejdspladsen får en øget tilfredshed blandt medarbejderne, og dermed stiger både motivationen og arbejdsglæden. Dette kan også have en positiv indflydelse på fastholdelse og rekruttering af ansatte. Arbejdspladsen drager ligeledes nytte af medarbejdernes forøget produktivitet, idet virksomheden fx kan arbejde med flere projekter, hvilket kan bidrage til en sundere bundlinje. 

Dog kan hjemmearbejde også have en række ulemper, hvilket vi vil se nærmere på i det næste afsnit. 

Hvad er ulemperne ved hjemmearbejde?

På trods af de mange fordele ved hjemmearbejde, findes der også en række ulemper, fx:  

  • Medarbejderne kan opleve, at det er vanskeligt at holde fri, idet fritid, familieliv og arbejde smelter sammen. Dette kan have en ærgerlig indvirkning på trivsel og stress
  • Det kræver en vis selvdisciplin at arbejde hjemme, hvorfor planlægning spiller en afgørende rolle – ellers risikere den ansatte at arbejde for meget eller for lidt
  • Medarbejderne kan have en fornemmelse af et svækket socialt netværk med kolleger og chefer
  • De ansatte kan gå glip af uformelle informationer, videndeling og sparring
  • Det kan være en udfordring for de ansatte at indrette deres arbejdsmiljø optimalt således at de undgår smerter i muskler og led 
  • Hjemmearbejdspladser kan destabilisere den daglige kontakt til medarbejdere
  • Det kan være besværligt for arbejdsgiveren at holde øje med arbejdsindsatsen
  • Hjemmearbejde kan kollidere med arbejdspladsens behov for tilstedeværelse, fx i forbindelse med møder eller kundebetjening. Dertil kan det skabe konflikter iblandt medarbejdere, idet ikke alle ansatte har lige mulighed for at arbejde hjemme. Eksempelvis kræves det typisk, at en lagermedarbejder møder op fysisk, hvorimod en marketingsansat kan varetage sine arbejdsopgaver derhjemme
  • Hjemmearbejde kan også være omkostningstungt og tidskrævende, fx hvis det kræver en omstrukturering af arbejdsrutiner eller investeringer i nyt IT-udstyr og kontormøbler

En hjemmearbejdsplads skal være en sikker arbejdsplads. Det handler om at sikre, at der ikke sker arbejdsskader, hvilket du kan få mere information om ved at klikke på denne knap.