Dansk 
Deutsch 
Deutsch 
English 
Español 
Italiano 
Nederlands 
Polski 
Svenska 
Lønforhandling
Lønforhandling
Her får du et overblik i forhold til:
- Hvornår og hvor ofte er der normalt lønforhandling?
- Hvornår kan man bede om en lønforhandling?
- Hvordan lønforhandler, når man har fået et nyt job?
- Gode argumenter til lønforhandling
- Lønstigning eller lønnedgang
Så lad os starte med at fokusere på hvornår, at du kan forvente at blive indbudt til lønforhandling:
Lønforhandling hvornår
Der er forskel på det offentlige og det private arbejdsmarked.
Det offentlige arbejdsmarked
I det offentlige kører lønudviklingen via de aftaler, som laves via arbejdsmarkedet parter. Det vil sige: Arbejdsgiverorganisationerne, hovedorganisationerne og Finansministeriet (regeringen). Denne tredeling har fundet sted lige siden "Septemberforliget" i 1899.
Overenskomsterne og arbejdsvilkår på arbejdspladserne aftale typisk hvert 2. eller 3. år.
Inden overenskomsterne udløber - mødes parterne for at forhandle nye overenskomster. Overenskomstforhandlingerne køer efter et regelsæt. Både arbejder- og arbejdsgiverorganisationerne kan true med konflikt, hvis forhandlingerne ikke kommer ud af stedet. En konflikt skal dog varsles, og for at en strejke eller en lockout eventuelt kan undgås, skal partnerne typisk møde op i forligsinstutionen.
Et centralt element i Den danske Model er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiver- og fagforeningerne.
Det private arbejdsmarked
Når vi taler om det private arbejdsmarked, så er der tale om individuelle lønforhandlinger, med mindre din arbejdsgiver har indgået en overrenskomst. Det kan der eksempelvis være, hvis du er ansat indenfor en HK- eller 3F-overenskomst.
Via overenskomsten har du ret en årlig lønforhandling. Det gælder eksempelvis uanset om du er svend eller en lærling i en tømmerviksomhed.
En lønforhandling finder typisk sted én gang om året - ofte i foråret.
- Du får (mere) lederansvar
- Du forfremmes fra Key Account Manager til Area Sales Manager
- Dit fagområde udvides fra generel bogføring til også at inkludere inkassosager og budgettering
Lønforhandling argumenter
Når du skal lave en god lønforhandling, så kan du bruge forskellige argumenter:
Flere ansvarsområder
Har din arbejdsgiver givet dig nye ansvarsområder, så er det et godt argument at bruge i din lønforhandling. Det samme er gældende, når du søger et nyt job - brug denne lejlighed til at få et lønhop, hvis det er muligt.
Hvilken værdi skaber dit arbejde?
Jo større værdi du skaber for virksomheden, jo lettere er det som udgangspunkt at forhandle sig til en bedre løn. Derfor vil en dygtig sælger have lettere ved at bruge dette argument, end bogholderen, der er både hurtig og dygtig.
Hjælper du virksomheden med at spare penge?
Her er der tale om den omvendte argumentation. Arbejder du på lageret eller i bogholderiet, kan du som manager stå for nye processer og økonomiske besparelser, der berettiger dig til en lønstigning
Du er en kernemedarbejder
Over tid kan du som medarbejder komme i den situation, at virksomheden ikke kan undvære dig. Det kan være, at du har en blækspruttefunktion i virksomheden og ved næsten alt. Det kan være at du er den medarbejder, som har den højeste grad af kundetilfredshed.
Inflation
I de fleste år ligger inflationsniveauet i samfundet stabilt. Men nogle gange stiger inflationen til eksempelvis 4-5%. Det vil sige at den vare du købte for 1 år siden, nu koster 4-5% mere. Det lyder måske ikke af meget. Men får du ikke som minimum en lønstigning på samme niveau, så går du reelt tilbage i din løn.
Det vil sige i år, hvor inflationen er høj, skal du sørge for måske at få en lønstigning på 6-7%.
Generelt lønstigning
Det kan godt være, at der ikke er en faglig overenskomst på det område eller den arbejdsplads, hvor du arbejder - men så kan du bruge de faglige overenskomster som reference, når du gerne vil forhandle en lønstigning.
Der kan godt være forskel på lønstignigen i forskellige brancher.
Lønstigning eller lønnedgang
Vi har nu gennemgået en række gode argumenter som du kan bruge til din lønforhandling, for at opnå en lønstigning. Men selvom du arbejder hurtigt, stabilt og effektivt, så er det ikke 100% sikkert, at din arbejdsgiver belønner dig for det.
Det kan der være forskellige årsager til:
- Det er ikke så længe siden, at du fik din sidste lønstigning, som var væsentlig højere end normalt på din arbejdsplads
- Branchen du arbejder i er under stort lønpres
- Din arbejdsgiver værdsætter ikke dit arbejde så høj, som du synes du er værd
Hvis du ikke føler dig værdsat på tilfredsstillende vis, kan du overveje, om du vil søge et nyt job.
Er der tale om en generelt nedgang i branchen, kan det være svært at opnå en lønstigning. Det modsatte - nemlig en lønnedgang - kan derfor gøre, at du kommer til at overveje, om du vil skifte job til en anden branche.