Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Onboarding af nye medarbejdere – gode råd og introduktionsplan

Onboarding af nye medarbejdere

Det kan være en stor udfordring at starte i et nyt job, idet det indebærer nye arbejdsopgaver, kollegaer og regler – og alle disse elementer er i spil på samme tid. Derfor er det afgørende, at arbejdsgiveren planlægger en velstruktureret onboarding til sin nye medarbejder således at vedkommende oplever, at de får en god start. 

På den måde kan det være en fordel at investere tid og kræfter i jeres oplæringsprocesser, hvor I sikrer jer, at den nye ansatte hurtigt får etableret gode relationer til sine kollegaer og bliver velintegreret i arbejdspladsens kultur. Dette hjælper nemlig medarbejderen med at finde sig til rette i organisationen og levere de forventede resultater. 

I denne artikel har vi udarbejdet en introduktionsplan i kan bruge, når i skal onboarde nye medarbejdere. 

Introduktionsplan til nye medarbejdere

Onboarding af nye medarbejdere er den proces, hvor den nye ansatte skal integreres i virksomheden, og adskiller sig fra reboarding, der er et begreb, som benyttes, når medarbejdere vender tilbage på jobbet fx efter barsel eller længere tids sygdom.

Den gode onboarding handler om at opbygge en struktur, hvor medarbejderen hurtigt og sikkert føler sig hjemme på arbejdspladsen. Du kan med fordel opdele onboarding-processen i 3 faser:

  • Før medarbejderen starter
  • Introduktion til stillingen
  • Feedback

Lad os se nærmere på hver af de tre faser i de følgende afsnit.

Før medarbejderen starter

Før medarbejderen begynder i sin nye stilling, bør du gøre dig en række overvejelser, fx:

  • Hvad skal introduktionen omfatte?
  • Hvad mener du, at den nye medarbejder skal kunne levere, og hvornår?
  • Hvilke processer, værktøjer og hjælpemidler skal den nye ansatte oplæres i? 
  • Hvem skal tage imod den nye medarbejder? Skal den nye ansatte i den forbindelse tilknyttes en mentor, der kan sørge for at den ansatte falder godt tilrette?
  • Hvornår er det mest hensigtsmæssige tidspunkt at foretage introduktionen? 
  • Hvordan skal introduktionen forløbe?

Sørg for at du har forberedt alle de nødvendige ressourcer og processer det kræver for at medarbejderen kan få en god første arbejdsdag.

Introduktion til stillingen

Under selve introduktionen til den nye stilling bør du gennemgå de 3 nedenstående trin:

Trin 1: 
  • Etabler en imødekommende og tillidsfuld atmosfære. Du kan fx arrangere fællesspisning med de andre medarbejdere. Dette giver den nye ansatte en god mulighed for at lære sine kollegaer at kende og omvendt
  • Opsummerer vigtige pointer fra jobbeskrivelsen, og vær opmærksom på medarbejderens viden. Her kan du bl.a. uddybe ansvarsområder og arbejdsopgaver
  • Medarbejderen har formentlig en masse forventninger til den nye stilling, hvorfor det er en god ide, at I gennemgår disse forventninger, og hvad vedkommende kan forvente af dig som leder

Trin 2: 

  • Giv den nye ansatte en rundvisning af hele organisationen. Det er også en fin mulighed for at fortælle, hvad de forskellige afdelinger arbejder med til daglig
  • Fremhæv og repeter nøgleområder. Dette er især afgørende i begyndelsen af onboarding forløbet, idet medarbejderen kan have behov for at få genopfrisket, hvad der er centralt for jeres organisation, herunder mål og visioner
  • De mange nye inputs kan være en stor mundfuld for den nye medarbejder, hvorfor det kan være fornuftigt at spørge ind til medarbejderens forståelse af stillingen løbende. Dertil kan du også klargøre for medarbejderen, at du er opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre at huske alle arbejdsrutiner på den første arbejdsdag, og vedkommende er velkommen til at stille spørgsmål efterfølgende. Dette kan være med til at skabe en god relation mellem dig og den nye ansatte 
onboarding

Trin 3:

  • Sæt den nye medarbejder i gang med at udføre de aftalte arbejdsopgaver, og hjælp dem, hvis de møder uoverskuelige udfordringer, og ret eventuelle fejl
  • Check medarbejderens forståelse af arbejdsopgaverne, og bliv ved indtil du er overbevist om, at den nye ansatte forstår dem

Feedback

Efter et par dage eller uger i den nye stilling, kan du foretage dig følgende: 

  • Følg op på tilfredshed og resultater – dette er essentielt i starten af ansættelsesperioden. Det er vigtigt med feedback i oplæringsperioden, så den nye ansatte forstår, om forventninger og krav bliver indfriet 
  • Tilbyd løbende hjælp og assistance, således medarbejderen ikke oplever, at de bliver overladt til sig selv
  • Motiver den ansatte til at stille spørgsmål. På den måde skaber du et tillidsfuldt miljø

Endeligt bør du undlade at kigge medarbejderen over skulderen, også selvom vedkommende er ny i arbejdet. Din medarbejder har brug for at føle autonomi og ansvar, hvorfor de ikke skal opleve at de bliver overvåget.

Et ordsprog lyder: "En god start er halvt fuldendt". Sådan er det også med onboarding. Får den ny kollega en god start, så mangler du kun at medarbejdere trives godt i det daglige på arbejdspladsen. Det kan du læse mere om her: