Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Studiejob - 5 ting du skal undgå i jobansøgningen

Hvis du er ung og søger et studiejob, har du måske, ligesom de fleste andre unge, ikke prøvet at skrive særlig mange jobansøgninger før.

Der er selvfølgelig mange unge, der har haft job i supermarkeder eller lignende før, men her udfylder man oftest et ansøgningsskema fremfor at skrive en motiveret ansøgning. Derfor kan det være svært at vide, hvilke faldgruber, man absolut skal undgå, når man endelig skal skrive en jobansøgning.

Her får du nogle typiske fejl, mange laver i jobansøgningen, og som du bør styre i en stor bue uden om.

1. Benytte en useriøs mail

Dine kontaktoplysninger i din ansøgning eller den mail, du sender ansøgningen fra, skal helst være seriøs. Lad dine e-mail adresser med navne såsom mulledulletulle@hotmail.com eller smukkedukke94@yahoo.dk blive brugt til ikke-seriøse formål og opret en neutral mail-adresse i stedet.

2. Glemme at vedhæfte filer/ansøgningen

Det er rimelig kikset at skrive “Her er min ansøgning til jobbet…” og så sende en tom mail af sted uden at vedhæfte ansøgningen. Det gælder hvilket som helst job - men det er nu ekstra uheldigt, hvis du f. eks. søger hos en IT-virksomhed og praler med dine IT-kompetencer i ansøgningen…

3. Attestere din ansøgning til det forkerte firma

En anden pinlig fejl er, hvis du kommer til at attestere den forkerte virksomhed, i din mail eller ansøgning. Selvom virksomhederne måske ikke regner med at være det eneste sted, du søger, så skal du gerne virke som én, der målrettet søger job hos lige præcis dem. Husk også at navngive dine vedhæftede dokumenter enten på en neutral måde eller målrettet til firmaet.

4. Bruge en masse klichéer

Denne fejl er måske svær at undgå, men den er alligevel værd at tænke over: Prøv ikke at bruge alt for mange klichéer i din ansøgning. F. eks. hvis du søger et servicejob, vil enhver ansøger skrive at de er “serviceminded, smiler altid, ansvarsbevidst, osv.”.

Undgå bare at opremse en lang liste med ord, der lyder godt i en jobansøgning. Arbejdsgiverne har stensikkert læst dem før - måske så sent som i ansøgningen lige før din.

Prøv i stedet, når du f. eks. skriver at du er serviceminded, så at forklare hvorfor eller hvordan du er serviceminded. Det kan du gøre ved at give eksempler fra tidligere jobs eller ved at forklare, hvordan du netop ville vise at du f. eks. var “serviceminded” i netop denne jobsituation.

5. Glemme at læse korrektur

Den sidste vigtige ting på listen er manglende korrektur. Når nu du har slidt og slæbt med at lave den perfekte ansøgning, så er det ærgerligt at blive sorteret fra, fordi du ikke har læst din ansøgning igennem for stavefejl, eller fordi den ikke indeholder et eneste komma.

Selvfølgelig bliver din ansøgning nok ikke frasorteret, fordi du glemmer et enkelt komma, men hvis din ansøgning er fuld af fejl, sender det et dårligt signal, og det kan få arbejdsgiveren til automatisk at smide din ansøgning over i nej-bunken.

Held og lykke med jobsøgningen!

Læs og om: