Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Payment types: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Hvad er en arbejdspladsvurdering (APV)? Se alt om: Regler og Rettigheder her

Hvad er en arbejdspladsvurdering (APV)?

Det er et lovkrav, at alle virksomheder, der har ansatte, skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). En APV kan bl.a. hjælpe arbejdspladsen med at forbedre arbejdsmiljøet. 

I denne artikel vil vi gøre dig klogere på følgende emner: 

  • Hvilke virksomheder, der skal have en arbejdspladsvurdering
  • Fordelene ved en APV
  • Hvordan man kan udarbejde en APV
  • Hvad en APV skal indeholde, og hvor ofte man skal revidere sin arbejdspladsvurdering

Lad os starte med kort at definere begrebet, APV: 

Hvad er en APV?

Arbejdspladser, der har ansatte, skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering – også kaldet en APV. En APV er et værktøj, der kan hjælpe virksomheden med at holde styr på dens arbejdsmiljø. 

Skal man have en arbejdspladsvurdering?

Det er et lovkrav, at alle virksomheder, der har ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering, der inkluderer alle arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen. Dertil er det arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden har en APV, og at medarbejderne på arbejdspladsen bliver involveret. 

Desuden skal APV’en være skriftlig, og den skal være tilgængelig for alle ansatte i virksomheden. Endvidere skal det tydeligt fremgå, hvem der er ansvarlig for at gennemføre arbejdspladsens handlingsplan i praksis, og APV’en skal revideres mindst hvert 3. år. 

Hvad er fordelene ved en APV?

En arbejdspladsvurdering giver jeres arbejdsplads mulighed for at arbejde målrettet med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en hjælper jer med at kortlægge arbejdspladsens arbejdsmiljø, og dermed identificere områder, hvor der er plads til forbedringer. Derefter kan virksomheden udarbejde en plan for, hvorledes i vil takle de specifikke arbejdsmiljøudfordringer.  

Størstedelen af virksomheder oplever et styrket arbejdsmiljø med en dertilhørende forbedret trivsel gennem deres APV. Vejledende undersøgelser illustrerer ligeledes, at det kan være lettere at påpege arbejdsmiljøproblemer, der bl.a. kan medføre til et øget sygefravær, når arbejdspladsen medtager sygefraværet i deres arbejdspladsvurdering.

Hvordan udarbejder man en APV?

Det første skridt i APV-arbejdet er at få en oversigt over arbejdsmiljøet i virksomheden. Hvis analysen fremhæver problematikker ift. arbejdsmiljøet, er det vigtigt, at arbejdspladsen udarbejder en strategi for, hvorledes den planlægger at løse de pågældende udfordringer.

Desuden skal virksomheden tage stilling til, hvem der er ansvarlig for at problemerne løses, og hvornår der skal følges op på indsatsen, og om arbejdsmiljø vanskelighederne bliver løst. 

Der er ingen lovmæssige retningslinjer, der bestemmer, hvordan jeres virksomhed skal gribe APV-arbejdet an. Således er det op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvilken metode, der passer bedst. Dog er det et krav, at en APV er skriftlig, idet den skal være synlig for alle ansatte på arbejdspladsen. 

Endvidere er det et krav, at medarbejderne involveres i hele APV-forløbet. Dette indebærer planlægningen, men også gennemførelsen, opfølgningen og revisionen. Hvis jeres virksomhed har flere end 10 ansatte, så er det en arbejdsmiljøorganisation (AMO), der skal deltage i APV-arbejdet. 

De ansatte eller AMO skal underskrive jeres APV, hvilket er med til at dokumentere, at de har bidraget til APV-arbejdet. I det næste afsnit ser vi nærmere på, hvad en arbejdspladsvurdering skal indeholde. 

APV

Hvad skal en APV indeholde?

Arbejdspladsen kan selv bestemme, hvilken metode den vælger for udarbejdelsen af en APV, men arbejdspladsvurderingen skal indeholde de følgende 5 faser:

  • Identifikation og kortlægning af arbejdspladsens samlede arbejdsmiljø
  • En beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøudfordringer
  • Inddragelse af sygefravær
  • En konkret handlingsplan 
  • Retningslinjer for, hvorledes der bliver fulgt op på handlingsplanen

Arbejdstilsynet skal ikke godkende virksomhedens APV, når den er udarbejdet, men Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med, at arbejdspladsen har gennemført en arbejdspladsvurdering, der stemmer overens med APV reglerne. 

Hvornår skal man revidere en arbejdspladsvurdering?

En APV skal revideres, når der bliver introduceret ændringer i arbejdet eller i arbejdsprocesser, der har betydning for arbejdsmiljøet. Et eksempel herpå kan være, hvis jeres virksomhed køber en ny maskine, der påvirker arbejdsmetoderne og således arbejdsmiljøet. Det kan også være, hvis i begynder at anvende nye stoffer og materialer i produktionen. 

Det er også værd at nævne, at det kan være nødvendigt at foretage ændringer i jeres APV, hvis virksomheden tilegner sig ny viden eller erfaring. Dette kan være i forbindelse med en arbejdsulykke, og hvor det viser sig, at uheldet skete pga. forhold i arbejdsmiljøet. 

Virksomhedens APV skal som tidligere nævnt under alle omstændigheder revideres mindst hvert 3. år.

Hjemmearbejdspladser bliver i dag brugt i vid udstrækning. Ved du hvad du som arbejdsgiver skal tænke på i den retning? Se alt om: