Arbejdsskade: Hvad gør du som arbejdsgiver?

Arbejdsskade

Hvornår er noget en arbejdsskade? Og hvordan er du stillet som arbejdsgiver, hvis en medarbejder får en arbejdsskade? Det kan du læse mere om i denne artikel.

Hvornår er det en arbejdsskade?

Der er tale om en arbejdsskade, hvis ulykken sker på grund af ens arbejde eller på grund af de forhold, arbejdet er udført under.

Typisk deler man det overordnede begreb ’arbejdsskade’ op i to former:

1. Arbejdsulykke
2. Erhvervssygdom

1. Arbejdsulykke

For at det kan betegnes som en arbejdsulykke forudsætter det:

• at der er tale om en fysisk og/eller psykisk personskade
• at der er en sammenhæng mellem personskaden og hændelsen/påvirkningen. I Arbejdsskadesikringsloven kaldes dette ´årssammenhæng´
• at skaden sker pludseligt eller inden for 5 dage

Eksempler på en arbejdsulykke:

• Fysisk tilskadekomst ved en ulykke, f.eks. en finger i en maskine
• Løfteskader
• En arbejdsgiver har undladt at salte ved indgangen til arbejdet, hvilket resulterer i, at en medarbejder falder
• En elev, der tackler en idrætslærer i fodbold, så lærerens akillessene i foden brister

2. Erhvervssygdom

For en erhvervssygdom gælder det: 

• at sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet
• at det skal kunne dokumenteres/sandsynliggøres, at sygdommen skyldes ens arbejde og ikke ens privatliv
• at sammenhængen mellem sygdommen og påvirkningerne skal være kendt i den medicinske forskning
  

Eksempler på erhvervssygdomme:

• Tennisalbue, f.eks. grundet en arbejdsbevægelse, der gentages mange gange
• Høretab, f.eks. grundet arbejde i meget støjende omgivelser
• Astma, f.eks. grundet arbejde med farlige stoffer
• Stress. Stress er i sig selv ikke en arbejdsskade, men følgere af arbejdsrelaterede stressbelastninger kan resultere i sygdom og kan derfor godt være en arbejdsskade
• Angstanfald, eksempelvis grundet at en medarbejder igennem længere tid har været udsat for trusler og vold fra borgere
• Grov mobning og chikane begået af kollegaer/leder, der resulterer i, at en medarbejder eksempelvis udvikler depression

Det er dog ikke nødvendigvis en arbejdsskade, selvom ulykken/skaden finder sted på arbejdet. Eksempelvis at en person rejser sig fra en stol og får en diskursprolaps. Dette er ikke en arbejdsskade, da det er en tilfældig skade, og fordi der højst sandsynligt ikke er en årsagssammenhæng. 

Det er dog vigtigt at understrege, at hver sag er personlig og individuel. Og at det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der afgør og vurderer, om den pågældende skade er omfattet af loven. 

AES har inde på deres hjemmeside en erhvervssygdomsfortegnelse, som er en liste over de erhvervssygdomme, der anerkendes som arbejdsskader. Listen opdateres løbende, så den dækker den nyeste forskning. 

Anmeldelse af arbejdsskade

Der er forskel på, hvad arbejdsgiveren og medarbejderen skal gøre.

Hvad gør du som arbejdsgiver?

Som arbejdsgiver skal du hurtigst muligt - inden 9 dage - anmelde arbejdsulykken. Du skal melde ulykken til dit forsikringsselskab. Dit forsikringsselskab vil vurdere om ulykken er en arbejdsskade, og hvorvidt skaden kan få langsigtede konsekvenser for den tilskadekomne, altså varige mén, eller om den giver ret til at få dækket udgifter til behandling. Man har ikke ret til erstatning, hvis skaden ikke vil give varige mén.

Hvad skal medarbejderen gøre?

Hvis medarbejderen har været udsat for en arbejdsskade, og ikke er enig i den afgørelse, som arbejdergiveren's forsikringsselskab kommer med, overgår sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis medarbejderen beder om det. Medarbejderen vil herefter modtage en afgørelse, der fortæller, om skaden anerkendes eller afvises som en arbejdsskade.

Hvis arbejdsgivers forsikringsselskab vurderer, at medarbejderen har ret til erstatning - ud over udgifter til behandling - vil sagen også blive behandlet af AES.

Hvis arbejdsgiveren ikke har anmeldt arbejdsulykken, har medarbejderen - fra skaden er sket - selv en frist på et år til at anmelde arbejdsskaden. Skaden er først anmeldt, når medarbejderen har modtaget en kvittering for anmeldelsen af arbejdsskaden - herfra ved medarbejderen også, om arbejdsgiveren har anmeldt skaden. Det er vigtigt, at medarbejderen også husker at fortælle arbejdsgiveren om ulykken, følgerne heraf.

Hvad gør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring? 

Når AES modtager en anmeldelse om en arbejdsulykke, er der nogle ting, de skal have før, de kan vurdere om der er tale om en arbejdsulykke:

• En underskift fra arbejdsgiveren på, at hændelsen/påvirkningen er sket - samt evt. yderligere oplysninger

• Oplysninger om arbejdsgiverens forsikringsselskab

• En lægeerklæring, der beskriver skaden
• Evt. bede den tilskadekomne og arbejdsgiveren om flere oplysninger vedrørende hændelsen/påvirkninge

65 procent af de skader, der bliver anmeldt hos AES afsluttes inden for cirka 6 måneder. 

Arbejdsskade erstatning

Hvis skaden (arbejdsulykke eller erhvervssygdom) godkendes som en arbejdsskade, bliver det herefter afgjort om:

• Medarbejderen skal have erstatning
• Hvilken type erstatning medarbejderen er berettiget til
• Hvor stor erstatningen skal være

Typer af godtgørelse eller erstatning, medarbejderen kan være berettiget til: 

• Godtgørelse for varige mén, hvis mén er på mindst 5 procen
• Erstatning for tab af arbejdsevne, såfremt skaden har gjort det svært for medarbejderen at tjene penge ved et arbejde (skal være nedsat med mindst 15 procent)
• Betaling til: Behandling, medicin, hjælpemidler, optræning, udgifter under sagens behandling såsom transport eller mistet løn ved lægeundersøgelse eller yderligere undersøgelser

Medarbejderen får enten erstatningen udbetalt som et engangsbeløb eller en løbende ydelse. En erstatning som et engangsbeløb er ikke skattepligt, hvorimod en erstatning som en løbende ydelse er skattepligtig. 

Det er enten din arbejdsgivers forsikringsselskab eller AES, der udbetaler erstatningen. 

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er den danske myndighed indefor arbejdsmiljøområdet.

Det er arbejdsmiljøloven, der er danner grundlag for, hvad Arbejdstilsynet har fokus på, herunder arbejdsforhold på arbejdspladserne. Det dækker blandt andet over sikkerheds- og sundhedsmæssigt forhold.

Hver branche har sine udfordringer, så er der tale om fysisk arbejde, så vil der være fokus på hvad der løftes og flyttes, løfteteknikker osv.

På et kontor kan det være udluftning, adgang til sollys, nødudgange mv. som er i fokus.

Men unset, hvilken branche der er tale om, er der også fokus på det psyskiske arbejdsmiljø, herunder sexisme og mobning. Er der udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, kan Arbejdstilsynet lave genbesøg for at se, om der er har sket et positiv udvikling.

Hvad sker der efter et tilsynsbesøg?

Hvis din virksomhed ikke følger arbejdsmiljøloven, kan din virksomhed af Arbejdstilsynet få

• Et påbud med frist
• Et kompetencepåbud
• Et forbud
• En administrativ bøde
• En politianmeldelse

Det kan du læse mere om her.

Du kan også med fordel læse om, hvordan: