B-skat - Hvad får jeg udbetalt efter skat?

B-skat

Hvad er B-skat - det ser vi på her.

Mange ved måske, hvad A-skat er - altså den skat, man betaler af sin A-indkomst som eksempelvis arbejdsløn, SU, dagpenge - men hvad er det nu egentlig B-skat er? Og hvordan betaler man den?

Det kan du læse mere om i denne artikel. 

Hvornår skal du betale B-skat?

B-skat er indkomst, hvor der ikke er trukket skat eller arbejdsmarkedsbidrag, inden du får udbetalt beløbet. Du skal altså selv sørge for at betale skat af din B-indkomst. 

Hvis du eksempelvis arbejder som freelancer, musiker, selvstændig eller holder foredrag vil du ofte skulle betale B-skat, fordi du typisk vil modtage et honorar.

Honorarer bruges i situationer, hvor der ikke er tale om en fastansættelse, men derimod hvor du har udført en enkeltstående opgave eller arbejdet på et afgrænset projekt.

Arbejdsgiveren indberetter beløbet til SKAT på modtagerens CPR-nummer, og det er derefter modtagerens opgave at betale skat af det.
Du betaler altså først B-skat, efter du har fået B-indkomsten - hvorimod A-skat bliver betalt, inden du får lønnen udbetalt. 

Hvad får du udbetalt efter skat?

For at beregne din B-skat skal du først trække AM-bidrag på 8% fra din indkomst. Herefter burger du din trækprocent på det resterende beløb. De to tal lægges sammen, og du ved nu, hvad du skal betale i B-skat.

Eksempel på beregning af B-skat:

Beløb før skat: 3500 kr.
AM-biddrag: 3500 kr. x 0,08 280 kr. 

Skat: 3220 kr. x 0,38 1223,6 kr.

B-skat til betaling: 280 kr. + 1223,6 kr. 1503 kr. (beløbet rundes altid op til hele kroner)

Det vil altså sige, at hvis du modtager et honorar på f.eks. 3.500 kr. vil du skulle betale 1.503 kr. i 

skat. Du får derved 1.997 kroner udbetalt efter, du selv har trukket skatten fra.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler B-skat?

Ligesom med A-skat er det lovpligt at betale B-skat og kan straffes med en bøde. Hvis du modtager B-skat og ikke får betalt skat af det, vil du få et stort skattesmæk ved årets udgang, da hele det skattepligtige beløb så i stedet skal betales på en gang. Du kan altså med andre ord ikke undgå at skulle betale skat af beløbet.

Skal hovedkort eller bikort bruges til et studiejob?

Når du får et job - eksempelvis et studiejob - vil du arbejdsudgiver spørge dig, hvor vedkommende skal trække skatten. Det kan gøres fra dit hoved- eller bikort.
Nedenfor kan du se, hvad de forskellige kort betyder, og hvornår du skal bruge dem.

Hovedkort

Hvis du tjener mere end dit frikort, skal du have både et hovedkort og et bikort. Hovedkortet bruges kun af én arbejdsgiver og bruges der, hvor du tjener mest. Det vil altså sige, at hvis din arbejdsgiver eller SU allerede bruger dit hovedkort, skal du bruge bikort til andre job.

Det er dig, der skal fortælle din arbejdsgiver, hvorvidt du ønsker, at skatten skal trækkes på dit hoved- eller bikort. 

Bikort

Bikortet bruges, hvis du har flere udbetalere (eksempelvis SU og en arbejdsgiver).

Frikort

Frikort er det beløb, du i løbet af et år må tjene uden at skulle betale skat. Du betaler altså derved først skat, når din samlede løn på et år overstiger beløbet. Du skal dog stadig betale AM-bidrag på 8 procent af hele din løn.

Det er forskelligt fra person til person til person, hvor stort et beløb ens frikort er, men som udgangspunkt er beløbet omkring 46.000 om året, fra du fylder 18 år.

Hvor meget du personligt må tjene uden at betale skat, står på din forskudsopgørelse, som du kan finde inde på SKAT.dk.

Så for at besvare spørgsmålet om, hvorvidt skatten skal trækkes fra hoved- eller bikort:

• Du skal bruge dit hovedkort der, hvor du tjener mest.
  
• Om det så er på dit studiejob eller på din SU er individuelt
  

Bikortet bruges altså alle andre steder, hvor du ikke bruger hovedkortet.

Vil du også gerne vide noget om, hvad du skal tænke på i forhold til ferie, så klik på nedenstående knap: