Bæredygtighed som en del af employer branding strategien

Bæredygtighed

I denne artikel ser vi på, hvad bæredygtighed er, og hvordan det kan bruges i en employer branding sammenhæng - uden at det bliver misbrugt.

 

Men først lade os definere, hvad bæredygtighed er. Bæredygtighed bruges i forskellige kontekster:

 

Miljø

• Jorden's ressourcer er kendetegnet ved at være knappe - indtil vi finder en ny måde at skabe materialer og energi. Så i en miljømæssig kontekst handler bæredygtighed om, at vi skal passe på jorden og dermed også jorden's ressourcer, så jorden kan gives videre til de næste generationer - i samme tilstand, som vi overtog jorden, da vi blev født
• Producerer du økologiske varer, så undgår du sprøjtemidler, og passer på miljøet
• Med fairtrade, som er en international mærkningsordning, sikrer du, at varen er produceret under gode miljømæssige forhold, samt bønderne og plantagemedarbejderne får en fair pris for varen
• EU-blomsten er er et miljømærke, der stiller skrappe miljø- og kemikaliekrav. EU-Blomsten, Svanemærket og det røde Ø (som bruges til fødevarer) - bruges i Danmark

Samfundet

• Et bæredygtigt samfund har en bæredygtig energiforsyning og et forbrug, som reducerer de (værste) negative effekter på: Miljø, naturressourcer, klima samt menneskers sundhed
• Samfundet lægger vægt på at de bæredygtige tiltag er økonomisk gennemførlige og socialt acceptable

Økonomi

• I forhold til økonomi tales der indenfor bæredygtighed om: Cirkulær økonomi - hvilke er modsat lineær økonomi. Liniær økonomi er, hvor vi producerer, distribuerer og forbruger ud fra de ressourcer, som vi har udvundet fra jorden. Cirkulær økonomi er derimodet baseret på genbrug af ressourcerne. Det handler ikke kun om at genbruge tøj, sko og lignende - men også genbrug af vand-, vind- og solkraft

 

I FN regi, har man vedtaget 17 globale bæredygtighedsmål. Nogle af målene kan man sætte op i klynger. Overvejer du at have en social bæredygtighed for din virksomhed, for blandt andet at tiltrække den nye generation af medarbejdere (generation Z) - så er der en række delmål, som du skal fokusere på at hjælpe til med.

Social bæredygtighed

Social bæredygtighed dækker over en række af de 17 verdensmål, nemlig mål:

• Afskaf fattigdom (nr. 1)
• Stop sult (nr. 2)
• Sundhed og trivsel (nr. 3)
• Kvalitetsuddannelse (nr. 4)
• Ligestilling mellem kønnene (nr. 5)
• Bæredygtige byer og lokalsamfund (nr. 11)
• Fred, retfærdighed og stærke institutioner (nr. 16)

Lad os tage nogle konkrete eksempler:

• Hvis der ikke var fattigdom og sult, eller fattigdom var minimeret, ville der være overskud til at gå i skole. Så hvordan kan din virksomhed hjælpe med at afskaffe fattigdom?
• Har vi et samfund, hvor der er plads til forskellighed og ligestilling mellem kønnene, vil ulighedskurven knækkes, og ligeværdet øges. Ultimativt vil tilliden mellem befolkningsgrupperne styrkes. Du kan derfor overveje om kønskvotering er noget som din virksomhed skal bruge, eller ej?
• Hvordan kan I på arbejdspladsen undgå, at nogle medarbejdere føler sig marginaliserede i forhold til det danske samfund? Hvordan kan din virksomhed skabe social tryghed, hvor det enkelte individ bliver værdsat? Kunne I ansætte flere medarbejdere med anden herkomst end dansk?

Det leder os til det næste punkt nemlig: Hvad er forskellen på EGS og CSR?

CSR versus ESG

Hvis vi starter med at se på, hvad CSR og ESG er forkortelser for - så er det lettere at se forskellene:

• ESG står for: Environmental, Social, and corporate Governance
• CSR er en forkortelse for: Corporate Social Responsibility

Coporate governance handler om god selskabsledelse herunder systemet af: Regler, principper og processer, som virksomheden er kendetegnet ved. ESG er derfor primært målrettet investorerne og dermed aktionærerne - men er også en vigtig del af CSR. Det bliver uddybet senere i dette afsnit.

• ISO 26000 'Vejledning i samfundsmæssigt ansvar', som er en international standard
• DS 49001 'Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar', som er en dansk standard

Indsatsområder du kan vælge at efterleve er:

• Organisering (ESG er kernen i alt CSR-arbejde, så CSR ikke kun anvendes i praksis i dele af virksomheden, men i hele virksomheden)
• Menneskerettigheder (frit valg af fagforening; ytringsfrihed; kønskvotering; skabe jobs for personer med funktionsnedsættelse)
• Arbejdsforhold (arbejdsvilkår; ansættelsesforhold; udviklingsmuligheder; kollektive overenskomster; sundhed og sikkerhed)
• Miljø (forebyggelse af forurening; holdbar brug af ressourcer; beskyttelse af naturen, bekæmpe klimaforandringer)
• God forretningsskik (herunder etisk adfærd samt lave en indkøbs- og/eller leverandørpolitik)
• Forbrugerforhold (overholde markedsføringsregler og produktregler; beskytte forbrugernes sundhed, bæredygtigt forbrug, beskyttelse af privatlivets fred)
• Lokal samfundsudvikling (deltage og investere i lokale foreninger; skabe job og lærlingepladser; indgå partnerskaber med lokale uddannelsesinstitutioner)

Den største faldgrube i denne sammenhæng er dog at lave greenwashing.

Greenwashing

Hvad er greenwashing? 

Greenwashing er, når virksomheder markedsfører produkter og services mere bæredygtige end virkeligheden. Der er tale om et skønmaleri og dårlig markedsføringsskik.

 

Ifølge Forbrugerombudsmanden er det ulovligt at bruge ordet: Bæredygtigt - uden en livscyklusvurdering.

 

En livscyklusvurdering er en metode til at vurdere, hvilke potentielle:

• Miljøpåvirkninger og
• Ressourceforbrug

der er knyttet til et produkt eller en service. På engelsk kaldes en livscyklusvurdering for Life Cycle Assessment (LCA).

Selvom det er fristende at kalde sine produkter eller services for bæredygtige - uden at det måske er tilfældet - kan du vælge at fortælle, at virksomheden har et overordnet CSR-mål, men at I "kun" har gennemført nogle (små) delmål indtil videre.

 

Vil du gerne læse mere om, hvad Forbrugerombudsmanden siger i forhold til etik og miljø i markedsføring, kan du læse videre her.

 

Og med al den viden om: Bæredygtighed, CSR og greenwashing m.v. er vi klar til at binde sløjfen i forhold til at tiltrække fremtidens arbejdskraft - nemlig: Employer Branding.

 

Employer Branding

Lad os starte baglæns. Du skal for alt i verden undgå greenwashing!

Du skal også undgå at fremstå dobbeltmoralsk. Eksempel:

Vil du gerne hylde diversiteten og vise regnbueflaget - så skal du ikke samtidig underbetale fabriksarbejdere i Bangladesh eller andre U-lande. Så hvad har lønforhold i Bangladesh med sagen at gøre, tænker du måske?

Hvis du "kun" betaler den lovmæssige mindsteløn, er der ikke tale om social bæredygtighed. For hvordan skal en tekstilmedarbejder kunne betale for andet end blot at overleve?

Med en minimumsløn er der ikke plads til at betale for hverken adgang til sundhedspleje eller børnenes skolegang.

Sagt med andre ord. Hjælper du ikke fabriksmedarbejdere til at komme ud af sult og fattigdom - som er de to første verdensmål, så kan du ikke underbygge processen mod at opnå ligestilling mellem kønnene, som er det femte verdensmål.

Vil du markedsføre din virksomhed som social bæredygtig, så nytter det ikke noget, kun at gøre det halvt. 

I forhold til employer branding, så er det centralt, at du fremstår som en troværdig og samfundsansvarlig virksomhed med en bæredygtig profil - hvis du ønsker at lægge vægt på bæredygtighed som en del af jeres employer branding strategi.

Opskriften har du lige set ovenfor, hvor der er en lang række punkter, som du helt konkret kan arbejde med. 

Ønsker du at blive inspireret til arbejde videre med employer branding, så klik på nedenstående knap.