Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Payment types: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Jobannonce eksempel

Skal du til at skrive en jobannonce? Så får du her både et forslag og en skabelon til til en jobannonce.

Når man skal skrive et stillingsopslag, er der flere ting at tænke over. For hvordan skriver man en god jobannonce? Og hvordan sørger man for, at der overhoved kommer nogle brugbare ansøgninger retur? Det vil vi prøve at guide dig til i denne artikel. 

Jobannonce skabelon

Hvad må man gerne skrive i en jobannonce?

Længere nede kan du læse en række gode råd til, hvordan I får jeres jobannonce til at skille sig ud, men først er her en beskrivelse af, hvad en jobannonce som minimum bør indeholde.

Hvad skal en jobannonce indeholde?

  1. En beskrivelse af de vigtigste faglige og personlige kvalifikationer og erfaringer, I søger i jeres kommende medarbejder
  2. En beskrivelse af arbejdspladsen og jobbets arbejdsopgaver 
  3. Betingelser for ansættelsen
  4. Kontaktinformation og evt. en kontaktperson ansøgeren kan henvende sig til ved eventuelle spørgsmål
  5. Hvad ønskes: En ansøgning; et CV?
  6. Deadline for ansøgning

Hvad må man ikke skrive i en jobannonce?

Ifølge loven om forskelsbehandling forbydes det for virksomheder i en jobannonce at forskelsbehandle - både direkte og indirekte - på følgende grundlag:

  • Race
  • Hudfarve
  • Religion eller tro
  • Politisk anskuelse
  • Seksuel orientering
  • Handicap 
  • National, social eller etnisk oprindelse
  • Alder
jobannonce eksempel

Det er altså allerede forbudt at diskriminere jobsøgere på grund af alder ifølge Forskelsbehandlingsloven, men i juli 2022 blev endnu et punkt tilføjet i Forskelsbehandlingsloven.

Flere ledige seniorer har nemlig oplevet at blive valgt fra grundet deres fødselsdato allerede ved første screening i en virksomheds rekrutteringsproces. Det blev derfor vedtaget, at det fremover er forbudt som arbejdsgiver at anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading og indtastning af jobansøgninger. Det vil betyde, at felter om alder og fødselsdato skal fjernes i rekrutteringssystemer.

Man vil for fremtiden derfor undgå, at arbejdsgivere frasorterer jobansøgninger blot ved at kigge på ansøgeres fødselsdato, inden ansøgningen rent faktisk er læst og ansøgerens kompetencer taget stilling til. 

Pas derfor på med at søge efter eksempelvis ”en ung, frisk kollega” eller lignende i et stillingsopslag.
Det er dog lovligt at søge efter ungarbejdere (unge under 18 år), hvis du har en overenskomst på området. 

Det er heller ikke lovligt at forskelsbehandle på områder, der ikke har betydning for det konkrete job. Eksempelvis kan man ikke kræve, at en kassemedarbejder taler fejlfrit dansk for at kunne besidde stillingen, da dette hører under kategorien ’indirekte forskelsbehandling’ og ikke har betydning for det konkrete arbejde, der skal udføres. 

Derimod kan man dog godt kræve, at en kommende bankrådgiver skal kunne tale og skrive flydende dansk, da denne vil komme til at have en tæt kontakt med kunderne, og skal forklare komplekse finansieringsalternativer.

Du kan læse meget mere om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i følgende udgivelse af Beskæftigelsesministeriet

Hvad koster en jobannonce?

Hvor meget et stillingsopslag koster, varierer fra jobportal til jobportal. Der findes jobportaler, som er dyre - og så findes der Findjobhub.com - klik her for at se prisen.

Vi har allerede mere end 2.000 virksomheder som kunder, og vi har formidlet mere end 100.000 jobs.

kunder

Gode stillingsopslag

Hvordan skriver man en god jobannonce? Det er et rigtig godt spørgsmål, for der findes blandt andet:

  • Kreative jobopslag
  • Anderledes stillingsannoncer
  • Sjove jobopslag
  • Jobannoncer for unge 

Der er dog nogle fællestræk for, hvordan du skriver en god jobannonce.

Nedenfor har vi samlet nogle råd, der forhåbentlig kan hjælpe jer lidt på vej og sørge for, at netop jeres stillingsannonce får gode og brugbare ansøgninger. 

1. Sproget er vigtigt

  • Jobopslag med stavefejl, et ensformigt, kedeligt og clichefyldt sprog trækker sjældent op hos nogen, og det gør det heller ikke i et jobopslag. Sørg derfor for at kigge en ekstra gang på sproget, inden I sender jobannoncen ud i verden og brug det sprog, I ville bruge på en normal dag i jeres virksomhed

2. Punktopstilling og underoverskrift

  • Dette giver kandidaten et hurtigt og nemt overblik over, hvad I som virksomhed søger i form af jeres jobopslag 

3. Krav til kandidaten, versus hvad kan virksomheden tilbyde kandidaten

  • Selvom kvalifikationer og/eller erfaringsniveau er vigtige at nævne i jobopslaget, er det også vigtigt, at I som virksomhed fortæller, hvad I kan tilbyde, og hvilken hverdag I har i virksomheden

4. Tænk over længden af stillingsopslaget

  • En jobannonce skal ikke være for lang - men heller ikke for kort. Find ud af, hvad I synes er en passende længde og kig senere på hvilke af jeres ansøgninger, I får god respons på

5. Vær ærlig og jordnær

  • Der er ingen grund til at love mere, end hvad stillingen kan bære. Giv et realistisk blik ind i, hvilken hverdag kandidaten kan få, hvis de vælger at søge jobbet

Herudover er det vigtigt, at I investerer tid i at skrive et godt jobopslag. Dette kan eksempelvis være ved at inddrage de allerede eksisterende medarbejdere i jobopslaget, der kan fortælle noget om, hvordan det er at være medarbejder i virksomheden og de små positive glimt fra hverdagen.

På denne måde husker læseren jeres jobannonce bedre.

Føler du dig klar til at lave en stillingsannonce, så er det blot at klikke på nedenstående knap: