Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Payment types: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Deltidsjob i Odense - 6 deltidsstillinger du kan søge

Deltidsjob Odense

Et deltidsarbejde er oplagt, hvis du ønsker at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Det er ligeledes en god måde, hvorpå du kan styrke dine faglige kompetencer og CV, fx imens du er studerende. Deltidsstillinger er også relevante, hvis du ikke har tid eller overskud til at varetage en fuldtidsstilling.

Det kan dog være vanskeligt at finde det rigtige deltidsarbejde, der passer til netop dine behov. Derfor har vi udarbejdet en artikel, der gennemgår 6 deltidsstillinger i Odense, der kan give dig inspiration til, hvilken deltidsstilling, som passer dig bedst.  

1. Kurérpartner

Leveringsvirksomheder, der sælger dagligvare online, er populære blandt den danske befolkning. En række vejledende undersøgelser viser her, at mere end 25% af danskere købte deres dagligvare på internettet.  

Et af de firmaer, der udvider hurtigt i kraft af danskernes forbrugsvaner, er leveringsfirmaet, Wolt. De søger bl.a. kurérpartnere i Odense, der kan hjælpe med at levere varer. Det kan være en oplagt deltidsstilling, hvis du er studerende. Desuden kan du opnå en timeløn på mellem 125 kr. og 180 kr. 

Wolt og andre leveringsvirksomheder kræver dog typisk at du har en cykel, scooter eller en bil. 

2. Salgsassistent 

Et andet deltidsarbejde, der kan være oplagt som studerende er salgsassistent. Adskillige butikker og stormagasiner, fx Rosengårdcentret, i Odense har brug for deltidsansatte. Her kan du arbejde i butikker såsom Netto, Elgiganten eller andre mindre og større virksomheder. Du har således mulighed for at arbejde i den branche, du synes er spændende. 

Et deltidsjob som salgsassistent indebærer bl.a. at give kunderne i butikken en god oplevelse. Derudover skal du også varetage salgsaktiviteter og planlægge aktiviteter i butikken sammen med din butikschef. I mindre butikker kan du også bidrage med marketingrelaterede opgaver, fx udtænke opslag til sociale medier. På den måde kan du også få studierelaterede erfaring, hvis du læser en uddannelse inden for forretning og markedsføring.

Timelønnen som deltidsansat salgsassistent er omkring 130 kr., men kan variere afhængig af arbejdspladsen. 

3. Cafémedarbejder

Er du glad for at lave mad, og kan du godt lide en travl arbejdsdag? Så kan det være at en deltidsstilling som cafémedarbejder er for dig.

Her får du lov til at stå i køkkenet og forberede maden til caféens gæster, servere maden, hjælpe med opvasken og betjene kunder. 

En deltidsstilling på en café kan give dig masser af relevant arbejdserfaring som du kan bruge senere i din karriere. Timelønnen som caféarbejder er typisk omkring 140 kr. 

4. Bartender

Odense byder på et festligt byliv med forskellige restauranter og barer, der har brug for deltidsansatte bartendere. Et deltidsjob som bartender indebærer opgaver såsom at passe baren, klargøre og servere drikkevarer, tage imod bestillinger fra tjenere og samtaler med barens kunder.

Desuden hjælper bartenderen også med rengøring og administrativt arbejde i forbindelse med vareleverancer. 

Et deltidsjob som bartender kræver også du kan arbejde i et højt tempo, idet mange restauranter og barer ofte har travle arbejdsdage – især i weekenden. Timelønnen er typisk omkring 130 kr. – 140 kr.

5. Lektiehjælper 

Hvis du derimod foretrækker et deltidsarbejde med mindre hektiske arbejdsdage, så kan du overveje at blive lektiehjælper. En lektiehjælper hjælper ofte folkeskole- og gymnasieelever med opgaver og afleveringer indenfor forskellige fag, fx dansk, matematik, samfundsfag, fysik, kemi og biologi. 

deltidsjob i Odense som barista

Arbejdstiderne er ofte fleksible, og lektiehjælpen kan også foregå online. Timelønnen er typisk omkring 130 – 140 kr., men kan være højere afhængig af din erfaring og ekspertise.

6. Servicemedarbejder

Et deltidsjob som servicemedarbejder kan være oplagt, hvis du er studerende. En servicemedarbejder arbejder bl.a. i supermarkeder. Her hjælper de hjælper med at sætte varer på plads, tømme flaskeautomaten og vejlede kunder. På den måde kan et deltidsarbejde som servicemedarbejder dygtiggøre dig indenfor kundeservice, og du får samtidig en forståelse for, hvorledes et supermarked fungerer. 

Timelønnen for en deltidsansat servicemedarbejder er typisk omkring 130 kr. – 140 kr. 

Hvor søger du et deltidsjob?

Der findes forskellige måder, hvorpå du kan søge et deltidsjob. Du kan bl.a.:

  • Spørge personer i dit netværk, hvorvidt de kender personer eller virksomheder, der har brug for deltidsansatte
  • Bruge jobportaler, fx Findjobhub.com eller Ungarbejde.dk. Dette er hjemmesider, hvor du nemt kan finde stillingsannoncer fra virksomheder, der har brug for deltidsansatte
  • Skrive eller ringe uopfordret til virksomheder