Dansk 
Deutsch 
Deutsch 
English 
Español 
Italiano 
Nederlands 
Polski 
Svenska 
Sådan skaber du: Trivsel på arbejdspladsen
Trivsel på arbejdspladsen
Du vil efter at have læst denne artikel være vide:
- Hvordan du skaber arbejdsglæde på arbejdspladsen
- Skaber udviklende gruppedynamikker
- Forebygger stress på arbejdspladsen
- Skaber og måler medarbejdertilfredshed
Så lad os starte med arbejdsglæden.
Arbejdsglæde
Det handler om at skabe en virksomhedskultur, hvor der er lyst til at lære, og fortsat at lære. Det bedste arbejde ligger hele tiden ude i fremtiden. Dog uden at vejen dertil skal være stressbetonet.
Hvordan udvikler medarbejderen sig til at blive den bedst tænkelige udgave af sig selv som menneske om fagligt?
En nyuddannet har ikke erfaring fra dag ét, men det kommer. Ser man som nyuddannet, at der er en prisværdig kultur i virksomheden, så bliver de nyuddannede også del del at kulturen hen ad vejen.
Som leder eller HR-repræsentant kan du være med til at skabe arbejdsglæde ud fra følgende enkle proces:
- Jo ældre man bliver - jo mere erfaring får man
- Jo mere erfaring man får - jo mere tør man vise, hvem man er
- Jo mere man tør vise, hvem man er - jo mindre brug har jeg for at bevise det man kan
- Og resultatet er, at medarbejderen giver afkald på sit eget ego, og giver kollegerne plads
Essensen er: Når en medarbejder er med til at spille sine kollegaer gode - så opstår der en positiv dynamik.
Det hele handler om at vise generøsitet over for sine medmennesker og dermed også sine kollegaer. Spiller medarbejderne hinanden gode, så opstår der en teamånd og arbejdsglæde.
Det er netop i samspilsrelationerne, at gruppedynamikken kan opstå.
Udviklende gruppedynamikker
Man taler om afviklende, vedligeholdende og udviklende gruppedynamikker.
Her vælger vi at fokusere på det sidste, som er med til at skabe trivsel på arbejdspladsen. Lad os tage nogle eksempler:
| Fokus | Som team at søge dialog og udvikling |
| Forskellighed | Udnytte potentialet i forskelligheder - og lær af generation Z, der fokuserer på social bæredygtighed |
| Respons | Lytte og give engageret feedback |
| Konflikt | Skabe forståelse for og indsigter i forskellige personlighedstyper, og bidrage til læring og afkodning af kommunikation. Gøre det acceptabelt at være enige om at være uenige, hvis det er løsningen |
| Kommunikation | Udvikle transperans i forhold til ønsker og behov. Vær undersøgende og inkluderende via en oprigtig dialog |
Gruppen vil på den måde skabe en dynamisk og indvolverende dialog og samarbejdsform, der er tillids- og udviklingsorienteret.
De tillidsfulde relationer vil være med til at skabe vækst og arbejdsglæde, samt en ansvarlighed for kollegaers og egne behov.
Hvor arbejdsglæde er en den sikre motivationsfaktor, så er stress de modsatte.
Stress på arbejdspladsen
Marie Kingston og Malene Friis Andersen har udviklet en stresstrappe.
Modellen beskriver, hvordan en medarbejder kan gå fra trivsel og være effektiv på jobbet - til at være udbrændt og have alvorlig stress.
Modellen bygger på 5 faser, som er kendetegnet ved:
| Tempereret | Krav og ressourcer er i balance. Der er en høj aktivitet, et højt energiniveay og kvaliteten i arbejdet er i top. Motivation er høj. Der er fagligt engagement og en høj grad af arbejdsglæde. Der er en følelse af kontrol |
| Opvarmet | Presset begynder at kunne mærkes. Kvaliteten reduceres i nogen gra. Der er tendens til uklarhed og manglende overblik. Der er risiko for konflikter i teamet. Begyndende stresssymptomer kan være: Spise, gå og tale hurtigere, eller virke irritabel |
| Overophedet | Vedvarende pres. En oplevelse af manglende kompetencer og reduceret tro på egne evner. Dårlige prioriteringer og flere fejl opstår. Stressymptomer: Søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, mange bekymringer |
| Nedsmeltet | Presset er langvarigt. Ineffektivitet er hverdag, og der er ofte tale om brandslukning. Trivslen er lav og medarbejderen føler sig trist til mode. Sygefraværet stiger. Alvorlige stresssymptomer: Fysiske og psykiske sammenbrud |
| Udbrændt | Presset er massivt og langvarigt. Medarbejderen kører i negative kognitive cirkler, og føler sig udbrændt hele tiden. Der er markant nedsat arbejdsevne. Resultat: Typisk langtidssygemelding |
Så hvad gør vi for at vores medarbejdere ikke kommer ind i den negative stress-spiral?
Forebyggelse og håndtering af stress
Følgende råd er skrevet i vilkårlig rækkefølge, og kan bruges alt efter behov og adhoc i forhold til timing.
En anden måde at følge stressudviklingen på i virksomheden er ved løbende at laver medarbejdermålinger.
Medarbejdertilfredshed
En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) kan købes fra virksomheder, og undersøgelserne ligger som udgangspunkt online, hvorfor medarbejderne kan svare på spørgsmålene anonymt og når det lige passer ind i medarbejderens program.
Med en MTU kortlægges medarbejdernes opfattelse af:
- Arbejdspladsen
- Arbejdet
- Trivslen på arbejdspladsen
Målet er at fremme motivationen og engagementet, som led i at skabe arbejdsglæde og en effektiv arbejdsplads.
Du kan også sagtens selv udforme en MTU. Du kan køre efter følgende hovedregler:
- Der skal være et formål ved hvert spørgsmål
- Hellere få end mange spørgsmål
- Spørgsmålene skal være korte og forståelige
- Hvis der ikke er tale om følsomme spørgsmål, så få en eller flere personer, som ikke arbejder i virksomheden, til at læse og give feedback på spørgsmålene - før du igangsætter din MTU
Man kan godt argumentere for, at trivsel på arbejdspladsen handler om at være en dygtig leder, og være god til at rekruttere de rigtige medarbejdere.
Vil du være (endnu) bedre til at rekruttere, så se her: