Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Payment types: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Sådan skaber du: Trivsel på arbejdspladsen

Trivsel på arbejdspladsen

Du vil efter at have læst denne artikel være vide:

  • Hvordan du skaber arbejdsglæde på arbejdspladsen
  • Skaber udviklende gruppedynamikker
  • Forebygger stress på arbejdspladsen
  • Skaber og måler medarbejdertilfredshed

Så lad os starte med arbejdsglæden.

Arbejdsglæde

Det handler om at skabe en virksomhedskultur, hvor der er lyst til at lære, og fortsat at lære. Det bedste arbejde ligger hele tiden ude i fremtiden. Dog uden at vejen dertil skal være stressbetonet.

Hvordan udvikler medarbejderen sig til at blive den bedst tænkelige udgave af sig selv som menneske om fagligt?

En nyuddannet har ikke erfaring fra dag ét, men det kommer. Ser man som nyuddannet, at der er en prisværdig kultur i virksomheden, så bliver de nyuddannede også del del at kulturen hen ad vejen.

Som leder eller HR-repræsentant kan du være med til at skabe arbejdsglæde ud fra følgende enkle proces:

  1. Jo ældre man bliver - jo mere erfaring får man
  2. Jo mere erfaring man får - jo mere tør man vise, hvem man er
  3. Jo mere man tør vise, hvem man er - jo mindre brug har jeg for at bevise det man kan
  4. Og resultatet er, at medarbejderen giver afkald på sit eget ego, og giver kollegerne plads

Essensen er: Når en medarbejder er med til at spille sine kollegaer gode - så opstår der en positiv dynamik.

arbejdsglæde 

Det hele handler om at vise generøsitet over for sine medmennesker og dermed også sine kollegaer. Spiller medarbejderne hinanden gode, så opstår der en teamånd og arbejdsglæde.

Det er netop i samspilsrelationerne, at gruppedynamikken kan opstå. 

Udviklende gruppedynamikker

Man taler om afviklende, vedligeholdende og udviklende gruppedynamikker. 

Her vælger vi at fokusere på det sidste, som er med til at skabe trivsel på arbejdspladsen. Lad os tage nogle eksempler:

Fokus Som team at søge dialog og udvikling 
Forskellighed Udnytte potentialet i forskelligheder - og lær af generation Z, der fokuserer på social bæredygtighed
Respons Lytte og give engageret feedback
Konflikt Skabe forståelse for og indsigter i forskellige personlighedstyper, og bidrage til læring og afkodning af kommunikation. Gøre det acceptabelt at være enige om at være uenige, hvis det er løsningen
Kommunikation Udvikle transperans i forhold til ønsker og behov. Vær undersøgende og inkluderende via en oprigtig dialog

 

Gruppen vil på den måde skabe en dynamisk og indvolverende dialog og samarbejdsform, der er tillids- og udviklingsorienteret.

De tillidsfulde relationer vil være med til at skabe vækst og arbejdsglæde, samt en ansvarlighed for kollegaers og egne behov.

Hvor arbejdsglæde er en den sikre motivationsfaktor, så er stress de modsatte.

Stress på arbejdspladsen

Marie Kingston og Malene Friis Andersen har udviklet en stresstrappe.

Modellen beskriver, hvordan en medarbejder kan gå fra trivsel og være effektiv på jobbet - til at være udbrændt og have alvorlig stress.

Modellen bygger på 5 faser, som er kendetegnet ved:

Tempereret Krav og ressourcer er i balance.  Der er en høj aktivitet, et højt energiniveay og kvaliteten i arbejdet er i top. Motivation er høj. Der er fagligt engagement og en høj grad af arbejdsglæde. Der er en følelse af kontrol
Opvarmet Presset begynder at kunne mærkes. Kvaliteten reduceres i nogen gra. Der er tendens til uklarhed og manglende overblik. Der er risiko for konflikter i teamet. Begyndende stresssymptomer kan være: Spise, gå og tale hurtigere, eller virke irritabel
Overophedet Vedvarende pres. En oplevelse af manglende kompetencer og reduceret tro på egne evner. Dårlige prioriteringer og flere fejl opstår. Stressymptomer: Søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, mange bekymringer
Nedsmeltet Presset er langvarigt. Ineffektivitet er hverdag, og der er ofte tale om brandslukning. Trivslen er lav og medarbejderen føler sig trist til mode. Sygefraværet stiger. Alvorlige stresssymptomer: Fysiske og psykiske sammenbrud
Udbrændt Presset er massivt og langvarigt. Medarbejderen kører i negative kognitive cirkler, og føler sig udbrændt hele tiden. Der er markant nedsat arbejdsevne. Resultat: Typisk langtidssygemelding

 

Så hvad gør vi for at vores medarbejdere ikke kommer ind i den negative stress-spiral?

Forebyggelse og håndtering af stress

Følgende råd er skrevet i vilkårlig rækkefølge, og kan bruges alt efter behov og adhoc i forhold til timing.

 

Hvad er nuværende stressniveau?
Punktet er i sagens natur godt at starte med. Brug gerne ovenstående stresstrappe til at finde udgangspunktet
Hvad er balancen mellem krav og de menneskelige ressourcer?
Hvad virker stressende? Kan nogle arbejdsopgave elimineres? Kan færre deltage i møder? Kan vi kræve en bedre forberedelse af mødedeltagere, så vi er mere effektive, og kan spare tid?
Prioriter opgaver
Hvad er vigtigt? Kan opgaver delegeres til studentermedhjælpere eller lignende?
Har virksomheden en stresspolitik?
Hvordan identificerer, forebygger, håndterer og bearbejder virksomheden stress?
Kender alle til stresssignalerne?
Det er ofte en ægtefælle, kærste, kollega eller leder der ser stresssymptomerne, før medarbejderen vil erkende en begyndende stress. Stress er lettere at håndtere, hvis stressen bliver opdaget og håndteret, når stressen er på et lavt niveau
Skabe mening i opgaverne
Det siges at 25% af de opgaver vi laver ikke skaber værdi. Få lavet en støvsugning og fjernet ikke værdiskabende opgaver
Få lavet en APV
En arbejdspladsvurdering (APV) handler om at kortlægge, analysere, prioritere og lave en handlingsplan samt opfølgning for blandt andet at undgå sygefravær
Har I en fællestillidsperson?
Det er ikke kun nyuddannede, som har brug for en boddy til at lære virksomheden at kende. Det kan være en fordel, at have fællestillidsperson i virksomheden
Store forandringer kan skabe stress
Organisationsændringer og andre ændringer af signifikant karakter kan skabe stress. Hvordan forbereder I håndteringen heraf, før I introducerer medarbejderne til den radikale ændring?

 

En anden måde at følge stressudviklingen på i virksomheden er ved løbende at laver medarbejdermålinger.

Medarbejdertilfredshed

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) kan købes fra virksomheder, og undersøgelserne ligger som udgangspunkt online, hvorfor medarbejderne kan svare på spørgsmålene anonymt og når det lige passer ind i medarbejderens program.

Med en MTU kortlægges medarbejdernes opfattelse af:

  • Arbejdspladsen
  • Arbejdet
  • Trivslen på arbejdspladsen

Målet er at fremme motivationen og engagementet, som led i at skabe arbejdsglæde og en effektiv arbejdsplads.

Du kan også sagtens selv udforme en MTU. Du kan køre efter følgende hovedregler:

  • Der skal være et formål ved hvert spørgsmål
  • Hellere få end mange spørgsmål
  • Spørgsmålene skal være korte og forståelige
  • Hvis der ikke er tale om følsomme spørgsmål, så få en eller flere personer, som ikke arbejder i virksomheden, til at læse og give feedback på spørgsmålene - før du igangsætter din MTU

Man kan godt argumentere for, at trivsel på arbejdspladsen handler om at være en dygtig leder, og være god til at rekruttere de rigtige medarbejdere. 

Vil du være (endnu) bedre til at rekruttere, så se her: