Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Payment types: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

Hvad kendetegner et sundt psykisk arbejdsmiljø? Det får du svaret på her

Hvad kendetegner et sundt psykisk arbejdsmiljø?

Et sundt psykisk arbejdsmiljø er bl.a. kendetegnet ved sammenhæng mellem krav og ressourcer på arbejdspladsen. Hvis medarbejderne ikke oplever en balance mellem krav og ressourcer, kan det medføre til stress og mangel på motivation, hvilket kan betyde, at arbejdsopgaverne ikke bliver udført optimalt. 

I denne artikel vil vi give dig en bedre forståelse for, hvad et psykisk arbejdsmiljø indebærer, hvad der karakteriserer et sundt psykisk arbejdsmiljø, og hvorledes din arbejdsplads kan skabe rammerne for et sundt psykisk arbejdsmiljø. 

Hvad er et psykisk arbejdsmiljø?

Et psykisk arbejdsmiljø handler om de psykosociale forhold på arbejdspladsen. Dette kan fx være medarbejderens arbejdsrelationer til andre kollegaer, deres chefer eller kunder. Det psykiske arbejdsmiljø indebærer ligeledes, hvordan arbejdet er organiseret, og arbejdsopgavernes karakter, fx hvorvidt arbejdsopgaverne stiller følelsesmæssige krav til medarbejderen. 

Hvad kendetegner et sundt psykisk arbejdsmiljø?

Et sundt psykisk arbejdsmiljø er bl.a. kendetegnet ud fra nedenstående elementer: 

  • Medarbejderen er glad for at gå på arbejde
  • Virksomhedens ansatte har ikke regelmæssige samarbejdsproblemer
  • Arbejdsopgaverne og de dertilhørende forventninger er tydeligt defineret
  • Arbejdspladsen tilbyder en fornuftig læringskurve
  • Medarbejderne har en indflydelse på, hvorledes arbejdsopgaverne skal udføres
  • Den ansatte oplever en sammenhæng mellem krav og resurser. Det er hertil arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der er en sammenhæng mellem de krav, der bliver stillet til medarbejderen, og de resurser, som den ansatte har til rådighed, når de skal udføre deres arbejdsopgaver
  • De ansatte har energi og overskud, når arbejdsdagen er slut

Således bidrager et sundt psykisk arbejdsmiljø til et bedre samarbejde på arbejdspladsen, og medarbejderne kan blive mere engagerede og bedre klædt på til deres arbejdsopgaver. I det næste afsnit vil vi se nærmere på fordelene ved et godt psykisk arbejdsmiljø.

Hvad er fordelene ved et sundt psykisk arbejdsmiljø?

I et sundt psykisk arbejdsmiljø vil medarbejderne opleve engagement i arbejdet, motiverende ledelse, et støttende kollegaskab og et trygt miljø, hvor det er tilladt at være kritisk, og tale åbent om ideer, spørgsmål og bekymringer uden at blive straffet eller ydmyget. På den måde bidrager et sundt psykisk arbejdsmiljø med positiv energi på arbejdspladsen, og kan dermed øge arbejdsglæden og effektiviteten. 

Det gode psykiske arbejdsmiljø opfordrer også til konstruktiv feedback, og en hensigtsmæssig håndtering af forandringer, og en fælles forståelse for de arbejdsopgaver ledelsen og medarbejderne samarbejder om at løse. Dette medfører bl.a. til, at trivslen forbedres og sygefraværet mindskes.

En arbejdsplads med et sundt psykisk arbejdsmiljø kan også opleve, at færre medarbejdere vælger at opsige deres stilling, hvilket igen kan have en positiv indflydelse på virksomhedens bundlinje. 

Derimod kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø øge risikoen for fysiske og psykiske helbredsproblemer, fx hjertekar lidelser, depression, angst og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Udover de helbredsmæssige konsekvenser, kan et ærgerligt psykisk arbejdsmiljø også medføre en stigning i sygefravær, arbejdsophør, og forringet samarbejdsevne mellem arbejdspladsens ansatte. Desuden kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø også nedbringe kvaliteten på opgaveløsningen. 

Psykisk arbejdsmiljø

Hvordan skaber ledelsen rammerne for et sundt psykisk arbejdsmiljø?

Der er adskillige måder, hvorpå ledelsen kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor findes der heller ikke et ensidigt svar på, hvorledes din arbejdsplads skal skabe rammerne for et sundt psykisk arbejdsmiljø. Det afhænger fx af jeres arbejdsopgaver, nuværende arbejdsmiljøproblemer og den kultur i har i jeres virksomhed. Kommunikation er dog et nøgleord, når det omhandler at skabe rammerne for et sundt psykisk arbejdsmiljø. 

Det er hovedsageligt ledelsen ansvar at etablere et sundt psykisk arbejdsmiljø. Således er det afgørende, at den samlede ledelse prioriterer at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Ledelsen kan ikke skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø på egen hånd – det er nemlig en fælles opgave på arbejdspladsen, hvorfor det forudsætter en indsats, som både ledelsen og de ansatte arbejder med og følger op på. 

Hvis arbejdspladsen møder problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal ledelsen sørge for, at der bliver udarbejdet handlingsplaner, der kan løse de forskellige udfordringer. Derudover skal det være klargjort, hvem der har ansvaret for hvad, og hvorledes der bliver fulgt op på løsningerne. Den tilgang i vælger, skal tage udgangspunkt i de specifikke arbejdsopgaver på jeres arbejdsplads, og de problematikker, der er relevante ift. i jeres psykiske arbejdsmiljø. Kommunikationen skal være tydelig og vedholdende på hele arbejdspladsen vedr. handlingsplanerne, deres gennemførelse, og hvordan der vil blive fulgt op på dem. 

Endeligt kræver en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø en respekt for, at der kan være forskellige synspunkter på, hvad der skaber rammerne for et sundt psykisk arbejdsmiljø. Medarbejdernes synspunkter kan bl.a. være præget af, hvilke roller, funktioner og erfaringer. 

Vil du gerne have andre gode indspil til, hvordan du skaber et godt arbejdsmiljø, så klik nedenfor: