Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Payment types: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

MTU – alt du skal vide om medarbejdertilfredshedsundersøgelser

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse kan hjælpe jeres arbejdsplads med at forbedre virksomhedens arbejdsmiljø, hvilket er en af byggestenene til en velfungerende organisation. 

I denne artikel vil vi gøre dig klogere på, hvad en medarbejdertilfredshedsundersøgelse indebærer, og hvorledes undersøgelsen kan gennemføres. Til sidst i artiklen vil vi gennemgå, hvordan jeres virksomhed kan arbejde videre med MTU-resultaterne.

Hvad er en medarbejdertilfredshedsundersøgelse?

En medarbejdertilfredshedsundersøgelse – også kaldet en MTU – er et værktøj, der kan anvendes til at forstå, hvorledes virksomhedens ansatte opfatter arbejdspladsen, herunder arbejde og trivsel. Formålet med en MTU er at fremme engagement og motivation og skabe sunde og effektive arbejdspladser. 

Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen giver et øjebliksbillede af virksomheden, og giver den største værdi, når den er tilpasset den lokale kontekst. Undersøgelsen kan gennemføres på forskellige måder, men ofte benyttes spørgeskemaundersøgelser, idet det er en nem måde, hvorpå virksomheden kan nå ud til mange ansatte. Dog kan andre metoder også bruges, fx interviews eller dialogmøder. Således er det afgørende, at jeres virksomhed finder en metode, der passer jeres arbejdsplads. 

Et spørgeskema kan være en fordel, hvis I ønsker at foretage en anonym MTU, da de andre metoder kan have vanskeligt ved at sikre medarbejdernes anonymitet. Desuden kan en anonym medarbejdertilfredshedsundersøgelse resultere i bedre svar fra respondenterne, idet medarbejderen kan opleve en tryghedsfølelse, og dermed afgive ærligere svar, hvis de er anonyme. Derimod kan ulempen være, at det ikke er en mulighed at følge op på de enkelte besvarelser, hvis I ønsker at vedkommende uddyber sine svar. 

Kan man gennemføre en MTU sammen med en arbejdspladsvurdering (APV)?

 

Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen og arbejdspladsvurderingen beskæftiger sig begge med det psykiske arbejdsmiljø i organisationen. Dertil skal både MTU’en og APV’en udføres en gang hvert tredje år. Derfor er der mange virksomheder, der vælger at sammenlægge de to undersøgelser.

Fordelen ved denne tilgang kan være, at det giver samarbejdsudvalget (SU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO) en samlet opfattelse af fælles indsatsområder på det psykiske arbejdsmiljø. En fælles gennemførsel giver ligeledes mulighed for at sammentænke og optimere processen ang. arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. 

Hvis du gerne vil læse mere om, hvorledes jeres organisation kan arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, kan du med fordel læse artiklen her.

Hvordan skal resultaterne fra en MTU annonceres på arbejdspladsen?

På mange arbejdspladser får alle medarbejderne adgang til de overordnede MTU-resultater for arbejdspladsen, men også for deres eget team eller afdeling. Der kan også tildeles adgang til alle enhedernes resultater. Dog kræver dette grundige overvejelser, hvordan det vil påvirke arbejdspladsen. 

I opfølgningsprocessen kan I også overveje, hvorvidt lederne skal have fremlagt resultaterne før MTU’en annonceres for medarbejderne. Det kan give lederne en mulighed for at forberede, hvorledes de ønsker at præsentere resultaterne for deres enhed. 

MTU

Hvordan kan man arbejde videre med MTU-resultaterne?

Det kan være en god ide at overveje, hvordan I følger op på MTU’en, herunder hvordan jeres virksomhed udarbejder handlingsplaner, før I iværksætter undersøgelsen. I kan sikre åbenhed om medarbejdertilfredshedsundersøgelsen ved at kommunikere handlingsplanen ud som en del af den generelle information vedrørende MTU’en. Således tilegner medarbejderne sig en forståelse af, hvilken indsats de kan forvente på baggrund af medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. 

Når I skal arbejde videre med resultaterne fra MTU’en kan I bl.a. inddrage erfaringer fra tidligere medarbejdertilfredshedsundersøgelser fra jeres arbejdsplads. Hvis I oplever, at særlige områder på arbejdspladsen rangerer lavt, kan I vurdere, hvorvidt der skal indhentes ekstern bistand til det videre arbejde. 

Desuden kan det være en fornuftigt at evaluere medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Det kan nemlig give jer brugbar viden, som I kan anvende næste gang I gennemfører en MTU eller lignende undersøgelser, som går på tværs af virksomheden. 

Hvilke spørgsmål kan man inddrage i en medarbejdertilfredshedsundersøgelse? 

Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen kan som tidligere nævnt udføres i forskellige formater, fx via spørgeskemaer og interviews. Nedenunder kan du finde en række spørgsmål som jeres virksomhed kan anvende, når I skal i gang med MTU’en:

  • Hvor meningsfuldt er dit arbejde?
  • Hvor udfordrende synes du dit arbejde er?
  • Hvor tit oplever du, at du er stresset på arbejdet?
  • Hvor ofte oplever du, at dine arbejdsopgaver hjælper dig med at udvikle dig professionelt?
  • Hvor sandsynligt er det, at du vil søge et andet job uden for virksomheden? 

Hvis du gerne vil lære mere om trivsel på arbejdspladsen, kan du med fordel læse denne artikel: