Privat-konto

Allerede har en konto? Log ind nu

Priser

Dage 30
Priser fra 1.495 ,-

Priser er eksklusiv moms

Udfyld

Payment types: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro

Allerede har en konto? Log ind nu

Nulstil din adgangskode nedenfor

Tilbage til login
loading

7 gode råd til, hvordan du søger et studiejob

Sådan søger du et studiejob

Du har måske hørt at det kan være en fordel at tilegne sig et studiejob i løbet af din studietid. Udover et større økonomisk råderum, kan et studiejob også give dig bedre muligheder for at få en fod indenfor arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. 

Vejledende undersøgelser viser bl.a. at beskæftigelsen blandt nyuddannede, der har haft studiejobs, er omkring 20% højere, end dem som ikke har haft et arbejde ved siden af studiet. Andre undersøgelser fremhæver også, at nyuddannede, der har haft et studiejob, tjener 2000 kr. mere om måneden end gruppen af nyuddannede, der ikke havde et studiejob. 

Således kan et studiejob være en god måde, hvorpå du kan kickstarte din karriere. Det giver dig nemlig værdifuld praktisk erfaring, hvilket mange virksomheder efterspørger. 

Men hvordan sikrer man sig et studiejob? I denne artikel giver vi dig 7 gode råd til, hvorledes du søger efter ledige studiejobs

1. Overvej dine studiejob muligheder tidligt i uddannelsesforløbet

Det er vigtigt, at du tidligt i dit uddannelsesforløb overvejer, hvilke studiejobs, der er relevante for din uddannelse. Her kan du bl.a. stille dig selv følgende spørgsmål:
  • Hvad synes du er spændende at arbejde med?
  • Hvad er du god til, og hvad kan du bidrage med?

Dine overvejelser om, hvad du vil have ud af studiearbejdet, er et skridt på vejen til at skabe et bedre billede af, hvem du er, og hvad du kan som fagperson.

Når du har fået en bedre ide til, hvad du ønsker at beskæftige dig med, kan du gå videre til det næste skridt. 

2. Brug dit netværk 

Dit netværk er et godt sted at starte, når du skal finde et studiejob. Her kan du bl.a. få hjælp af din tutor, ældre studerende eller din vejleder, der kan gøre dig klogere på, hvor du kan finde studierelevant arbejde, og hvorledes du kan udarbejde den bedst mulige ansøgning.

Du kan også bruge jobportaler, når du skal søge studiejob. Det vil vi se nærmere på i det næste afsnit. 

sådan søger du et studiejob

3. Brug jobportaler 

Udover dit netværk, kan du bruge jobportaler, når du skal finde et studiejob. Her kan du med fordel benytte dig af Findjobhub eller lignende danske platforme, hvor du nemt og overskueligt kan søge arbejde. 

Du kan også tjekke LinkedIn, idet adskillige små og store danske virksomheder publicerer stillingsannoncer her dagligt. 

4. Skriv en uopfordret ansøgning

Du kan skrive en uopfordret ansøgning til arbejdspladsen, hvis du gerne vil arbejde indenfor et særligt område på en specifik arbejdsplads, hvor der umiddelbart ikke findes stillingsannoncer. Det kan også være en god ide at ringe til arbejdsgiveren i stedet for at skrive en ansøgning. Dette giver ofte et fint indtryk, idet du udviser en klar interesse.

5. Brug god tid på at skrive et CV og en motiveret ansøgning

Det er afgørende at det er nemt for arbejdsgiveren at se, at du er den rigtige kandidat. Her kan du bl.a. lægge kræfter i at opstille et overskueligt og velformuleret CV og udarbejde en skarp motiveret ansøgning

Desuden kan det være en fordel at oprette en LinkedIn-profil, hvor du tilføjer din uddannelse og eventuelle tidligere arbejdserfaringer. 

6. Forbered dig grundigt før jobsamtalen

Det er helt naturligt at være nervøs inden en jobsamtale. Du kan afhjælpe nervøsiteten og samtidig give et bedre indtryk, hvis du har forberedt dig inden jobsamtalen.

Din forberedelse kan bl.a. indebære en grundig gennemgang af virksomheden, hvor du søger studiejob. Dertil kan du med fordel prøve at danne dig et bedre overblik over branchen som virksomheden befinder sig i. 

Du vil sandsynligvis også blive bedt om at præsentere dig selv, hvorfor det kan være en god ide at forberede en kort faglig præsentation. Her kan det være fint at koble dine tidligere erfaringer til dit nye job. Undgå at nævn overflødige ting, fx dit navn og alder.  

7. Du kan med fordel fremhæve frivilligt arbejde

Husk at frivilligt arbejde og lignende erhvervserfaring også er relevant, når du søger et studiejob. Her får du ligeledes værktøjerne til at arbejde som en del af et team og tage ansvar. Det er bl.a. egenskaber en kommende arbejdsgiver kigger på i ansættelsesprocessen.