Kompetenceudvikling – læs med for konkrete råd og inspiration

Kompetenceudvikling

Det er afgørende at medarbejdernes kompetencer styrkes løbende på arbejdspladsen. Dette er nemlig en af grundvilkårene for, at jeres virksomhed er konkurrencedygtig. 

I denne artikel vil vi derfor gøre dig klogere på, hvordan jeres organisation kan arbejde med kompetenceudvikling.

Hvad indebærer kompetenceudvikling?

Kompetenceudvikling drejer sig om at tilegne sig ny viden, og derigennem blive bedre til sit arbejde. En strategisk og systematisk tilgang til kompetenceudvikling kan være en god måde, hvorpå dine medarbejdere får det største udbytte, hvis de gerne vil blive dygtigere indenfor deres felt.

I den forbindelse er begrebet, ”den lærende organisation”, ofte anvendt. Den lærende organisation er en virksomhed, der løbende ændrer og udvikler sig ved, at medarbejdere og ledere bliver dygtigere til at løse de forskellige arbejdsopgaver. Arbejdspladsen tilstræber sig kontinuerligt ny viden, hvilket gør den omstillingsparat til omverdenens behov og kan indfri interessenternes krav og forventninger. 

Inden for kompetenceudvikling er betegnelsen, ”Learning Management System”, også populær. Et Learning Management System er en platform, hvor du kan bygge, administrere og distribuere læring til særlige personer eller afdelinger i virksomheden. Det benyttes ofte til at håndtere digital læring – også kaldet e-læring. Learning Management Systems kan hjælpe dig med at træne, engagere og udvikle arbejdsstyrken i din virksomhed.

En tredje tilgang, der ofte tages i brug ift. kompetenceudvikling på arbejdspladsen, er MUS-samtaler. MUS-samtaler står for medarbejderudviklingssamtaler. Det er en samtale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, hvor I bl.a. har en dialog om emner vedr. trivsel, performance og udviklingsmuligheder. Medarbejderudviklingssamtaler giver den ansatte rum til at give feedback til arbejdsgiveren bl.a. vedrørende trivsel og udvikling. Dette spiller fint sammen med det første begreb, ”den lærende organisation”, idet ledelsen også får en forståelse af, hvordan deres medarbejdere trives, og hvilke elementer, der skal forbedres således arbejdspladsen kan få et sundere og mere produktivt arbejdsmiljø. Hvis du gerne vil lære mere om, hvad en MUS-samtale indebærer som arbejdsgiver, kan du læse denne artikel.

Endeligt kan en Gap-analyse også være med til at udvikle medarbejdernes kompetencer. Gap-analysen giver medarbejderen og virksomheden en god ide til, hvilke implementeringer og strategier de fælles skal iværksætte for at lukke gabet mellem virksomhedens nuværende og ideelle situation. 

I det næste afsnit vil vi se nærmere på, hvad en Gap-analyse indebærer.

Hvad er en Gap-analyse? 

En Gap-analyse hjælper med at diskutere og klarlægge forskellen/gabet mellem din virksomheds nuværende og ideelle situation. Således kan jeres arbejdsplads få en klar ide omkring virksomhedens nuværende og fremtidige løsninger set ift. kundens behov. 

Gap-analysen tvinger dig også til at gøre dig en række overvejelser og træffe nogle beslutninger omkring, hvilke huller og store potentialer for nye produkter eller serviceydelser, der er i markedet. 

Dertil giver analysen også et prioriteringsgrundlag for, hvorledes I bør investere tid og ressourcer for at opnå den ideelle situation. Gap-analysen kan inddeles i tre faser, nemlig: 

1. Forberedelse
2. Analyse af den nuværende og ideelle situation
3. Identifikation af, hvordan i minimere/lukker gabet mellem den nuværende og den ideelle situation 

I det følgende afsnit vil vi gennemgå hver af de tre ovenstående faser. 

Trin 1: Forberedelse

Inden du eller din medarbejder påbegynder Gap-analysen, er det essentielt at I afgør, hvorledes I ønsker at vurdere eller kvantificere gabet mellem de nuværende og kommende løsninger. 

Inden I starter med Gap-analysen, kan det også være en fordel at nærstudere jeres branche. Dette kan gøres vha. en SWOT-analyse eller en brancheanalyse såsom Porters 5 forces. På den måde tilegner I jer et sundt overblik over jeres nuværende konkurrencesituation. Dertil kan det også være en fordel at forstå, hvad der påvirker virksomhedens omgivelser. Her kan en PESTEL-analyse være behjælpelig.

Trin 2: Analyse af den nuværende og ideelle situation

Gap-analysen forsøger at besvare to spørgsmål: 

• Hvor befinder virksomheden sig i dag? 
• Hvor ønsker vi at være? 

Disse spørgsmål besvares med udgangspunkt i de indledende undersøgelser som forberedelse til Gap-analysen. Her kan SWOT-analysen fx være værdiskabende, idet den giver et detaljeret indblik i jeres arbejdsplads interne og eksterne styrker og svagheder. 

Trin 3: Identifikation af, hvordan i minimere/lukker gabet mellem den nuværende og den ideelle situation

På baggrund af jeres Gap-analyse kan I nu træffe en kvalificeres beslutning omkring, hvilke prototyper I skal udvikle. Derudover kan analysen give jer en ide om, hvorvidt jeres nuværende løsningsforslag og strategier har tilstrækkeligt potentiale til at indfri de målsætninger, I har sat jer. Få mere: